Hvordan kan en æstetisk lærerprocess gennemføres i praksis?

Hvordan kan en æstetisk læreproces gennemføres i praksis?

 – Overvej og planlæg en aktivitet for en målgruppe efter eget valg. En aktivitet som indeholder en æstetisk læreproces. Medtage gerne en didaktisk model i dine overvejelser. Er der nogle af de aktiviteter, som I har beskæftiget jer med i løbet af DKK undervisningen, som I kan forbinde med viden om æstetiske læreprocesser? 

Jeg har valgt at sætte fokus på et forløb som vi har haft med Rikke i DKK. Bordteateret er i fokus denne gang, og målgruppen er børnehaven børn i alderen 4-6 år.

Jeg har valgt at bygge min æstetiske lærerprocess op omkring Bennýe D Austring & Merete sørensen model:

 

Under denne model vil jeg inddrage Grundmodellen for igangsættelse af æstetiske lærerprocesser som har 7 punkter.

1. Impuls: Her indsamles eller skabes indtryk af en art, der kan motivere deltagerne til at udtrykke sig.
2. Optakt: Her skabes et fælles fokus, en stemthed, som udgangspunkt for for den skabende process
3. Eksperiment: I denne fase øves der, laves skitser og foreløbig formudtryk
4. Udveksling: Midtvejs fremlægges skitserne internt i gruppen til gensidig inspiration
5. Fordybelse:  Her skabes efterhånden det færdige produkter i en fokuseret medieringsproces
6. Præsentation: Produkterne præsenteres for og kommunikere med et eksternt publikum
7. Evaluering:  Til sidst udtrykker deltagerne æstetisk og/eller diskursivt om proces og produkt.

udarbejdelsen af denne æstetiske lærerprocess:

 Empiriske læring

 
1. Impuls Jeg vil som pædagog samle en gruppe bestående af både piger og drenge. Jeg vil derefter sætte fokus på eventyrer og fremvise forskellig bordteater. Jeg vil jeg fange børnenes opmærksomhed bedst muligt ved at lade dem inddrage i de forskellige fortællinger.

2. Optakt Børnene og jeg vil i fællesskab finde frem til den fortælling der har været mest spændende for dem. Den fortælling der har fanget dem mest, den fortælling som børnene gerne vil har uddybet og arbejde mere med.

3. Eksperiment Her finder vi ud af, i fællesskab, om hvem der gerne vil være hvad (prinsesse, prins, pirat osv.) Der bliver øvet om hvad der skal siges og hvordan børnene skal agere osv.

Æstetisk læring

4. Udveksling fortællingen fremføres internt i gruppen og vi snakker om hvad børnene syntes er godt, og hvilke ting der skal gøres anerledes.

5. Fordybelse Her bliver fremførelsen rettet til, kulisser og remedier færdiggøres.Alt gøres klar.

6. Præsentation Fortælling bliver fremført/opvist for den resterende børnegruppe i børnehaven. 

Diskursive læring

7. Evaluering Efter fortælling er blevet opført foran et eksternt publikum snakker børnene og jeg om den oplevelse det har været at fremføre eventyret/fortællingen. Hvad har været godt? Hvad var det sjoveste? Hvordan føles det at have være prinsesse? hvordan var det at være pirat og svinge sværdet osv.

Der skal naturligvis foreligge en handleplan/ tidsplan samt mål for den æstetiske læringsprocess. 

Som Austring og Sørensen fremhæver i Æstetik og læring er at der skal være en erkendelse af eventyret/ fortællingen er fiktiv, altså - en anerkendelse af fiktionen. Det fungere ved, at deltager og iværksætteren sammen skaber et fiktivt rum, og etablere en fælles overenskomst om at anerkende fiktionen indbyrdes. Herved forankres både fiktion og samarbejde. At etablerer en overenskomst omkring anerkendelsen af fiktionen kan foregår på mange måder. En af de væsentligste er, at man selv som iværksætter (pædagogen) altid og uforbeholdent anerkender deltagernes symbolske udtryk. At anerkende betyder, at man accepterer de æstetiske udtryk, ikke som endelig udtryk, men som foreløbig formudkast som kan videreudvikles gennem anerkendelse og dialog[...]
Den basale anerkendelse, som igangsætteren udviser , kan yderligere italesættes og anvendes som mønster for den måde, gruppen arbejder sammen på, i en æstetisk aktivitet.[....]
Når dette gøre skabes der automatik anvendelse af det potentielle fri rum.

Essensen i det potentielle fri rum er at deltagerne føler at de alle er inkluderet, til trods for evt. arenaer der i hverdagen gør at de er udsatte for marginalisering. Deltagerne skal føle sig trygge, og kun slippe hæmningerne uden at blive fordømt. Deltagerne/ børnene skulle gerne komme ind i et flow, hvor de giver slip og glemmer tid og sted. Den æstetiske aktivitet skulle gerne tage helt over her.  

Målet er for deltagerne at, som Helle Johnsen beskriver:

•  Æstetiske lærerprocesser opbygger sociale fællesskaber. Det barn der af forskellige årsager er i periferien af børnegruppen, kan opleve sig som en del af en fællesproduktion, et fællesskab
• Æstetiske udtryk kan fungere som brobyggere i forhold til de forskellige arenaer, hvor børn lever deres hverdagsliv. (fx. børn formidler til børn vs. pædagog formidler til børn - det er nogle andre fokuspunkter der kommer til syne.)
• stimulere indlevelse/empati. styrkelse af børnenes evne til at forhandle mening. udviklingen af evnen til at kunne rumme kompleksitet , afprøve og finde mening. refleksivitet og kreativitet. 
• Styrker børnenes sproglige opmærksomhed. Hvor æstetiske lærerprocesser kan ses som modspil til en sproglig ensidig hverdag hvor ord (både i institutionen og hjemme) ofte kun ledsager handling. Øger formuleringsevnen, øger koncentrationsevnen. I æstetiske lærerprocesser glemme deltagerne ofte tid og sted. Dette gælder også børn, der i formelle læringssammenhænge karakteriseres som ukoncentreret og urolige. 
• Giver børnene mulighed for selv at være skabende. Det giver dem mulighed for at omsætte alle de indtryk og informationer, der mere eller mindre målrettet når dem. Det handler om forholdet mellem reception (at børn ser, hører, læser og oplever andres udtryk) og produktion.