opgave 1.3 - et spørgsmål om menneskesyn

Opgave 1.3

 

 Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn?

Hvor stammer erfaringerne fra? 

Man møder ofte eksempler på det mekaniske menneskesyn i hverdagen. 

fx. Da jeg var i praktik på et bosted for voksne mennesker med autisme havde vi en borger der rev alt sit hår ud. Da Borgeren var uden verbalt sprog lå løsningen på problemet hos personalet. Jeg vil stille problemstillingen op ved hjælp af modellen fra Susanne Idun Mørch:

Det mekaniske menneskesyn:

For at løse et problem må man finde årsagen: Borgeren river sit hår ud - det gør han fordi at han har angst/ er bange.

Fokus på individet: Hvad kan borgeren gør for at vise at han har angst/ er bange inden han argere selvskadende? 

Fokus på egenskaber: Hvilke remedier kan borgeren selv bruge?

Mennesket kan sammenlignes med en maskine, opstår der fejl kan det repareres: Når borgeren føler angst/ bliver bange ( fejlen) kan det afhjælpes med selvskadende adfærd (reparationen)

Kigger man derimod på problemet med det sytemiske menneskesyn vil problemstillingen se således ud:

Det systemiske menneskesyn: 

Problemer løses ved at intervenere i sammenspil: Personalegruppen samles, og der kigges på forskellige muligheder for at afhjælpe borgeren på hans selvskadende adfærd.

Fokus på den sammenhæng et problem opstår i: Problemet lokaliseres, Når borgeren føler angst/ bliver bange opstår der selvdestruktiv adfærd.

Fokus på relationer: Hvilke situationer gør borgeren utryg? pædagogen træder til og afhjælper angsten før situationen tilspidser og bliver til selvdestruktiv adfærd.

Mennesker er en organisme, der forandre sig gennem vækst og samspil: 

Borgeren lærer at søge tryghed/ hjælp hos personalet inde hans handlinger bliver overtaget af angsten og udløses selvskadende adfærd.

Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal?

ovenstående eksempel forsat:

Problemet blev løst ved observationer der viste, at når borgeren have en hat/hue på opstod angsten meget sjældent. Dette resulterede i at borgeren fik en hjelm som han selv kunne tage på, når han følte at angsten meldte sig.

Borgeren har altid hjelmen på når han skal ud ad huset. Ligeledes er den altid tilgængelig for ham.

Bliver borgeren bange/ følger angst handler pædagogen ud fra det mekaniske menneske syn. Borgeren bliver bedt om at finde sin hjelm! (Hjelmen afhjælper angsten kun ved at den er på, nogle gange kræves det af borgeren at hjelmen skal lukkes, for at han bliver helt tryg

Her er der plads til at pædagogen kan handle ud fra det systemiske menneskesyn, og hjælpe borgeren med at spænde hans hjelm om nødvendigt.

I dette tilfælde vil der ofte blive handlet ud fra devisen om at borgeren skal være så selvstændig som muligt ( Det mekaniske Menneskesyn) - Skulle det være nødvendigt er det OK at handle efter det systemiske menneskesyn.   

Her er det altså for "borgerens eget bedste" at det mekaniske menneskesyn er sat i fokus - nemlig for at gøre borgeren så selvhjulpen og selvstændig som overhoved muligt - til trods for at pædagogen ofte (personligt) ville handle ud fra det systemiske menneskesyn.

Dette er et eksempel på hvordan, det mekaniske menneskesyn kontra det systematiske menneskesyn bruges. 

arbejder man som pædagog i et andet forum, muligvis med børn/unge/ældre der er mere selvhjulpen og normalt fungerende ville anskuelsen sikkert være en anden.