- På opdagelse i emnet livshistorie i en pædagogisk kontekst
Ovenstående link henviser til Demens teamet i
Københavns kommune.
Målet med teamet er; at opfordrer personalet på de
enkelte plejehjem til at finde borgernes livshistorier frem, for at kunne skabe
et mere nuanceret billede af hvem personen bag sygdommen er, frem for selve
sygdommen.
”I vores daglige arbejde med borgere med demens, hører vi
ofte en halv sætning eller opfatter et kort glimt af hukommelse. Men
ligesom borgeren mangler vi nogle gange resten af sammenhængen eller resten af historien,
for at brudstykket giver mening. Det svare til, at man ved et puslespil på 1000
brikker kun har 7 brikker og derudfra skal gætte sig til motivet. Det vil både
kræve en god portion held og en utrolig god fantasi.
Puslespilsmetafor er et billede på, hvordan livshistorien være med til at give os flere brikker at arbejde med, så vi får skabt et helt billede af det enkelte menneske med demens.”[1]
Teamet mener at livshistorien skaber samtaler, initiativ
og identitet.
Her har jeg stillet nogle punkter op som eksempler på
hvordan man kan inddrage livshistorien i det pædagogiske arbejde.
- · En livshistorie kan være med til at skabe bedre og flere kommunikationsveje mellem omsorgsgiveren og borgen;
- · Det er lettere for personalet at starte en samtale eller foretage sig noget meningsfuldt med borgen, når de kender til borgerens livshistorie.
- · Omvendt kan livshistorien også bruges til at imødekomme initiativer fra borgeren og øge muligheden for at personalet bedre forstår borgerens hensigt.
- · Livshistorie kan give borgeren et synligt bevis på identitet og styrke identitetsfølelsen, hvilket er meget vigtigt for mennesker med en demenssygdom.
En bevidst udarbejdelse og brug af
livshistorier giver generelt, personalet bedre og flere muligheder for at yde
den rette personcentrede omsorg, så borgerens hverdag får større mening og
rummer mere livsglæde.
Det er derfor vigtigt, at mennesker med en
demenssygdom så tidligt som muligt begynder at skrive sin livshistorie, da det
er et vigtigt element i forbindelse med pleje og omsorgsarbejdet.
Demensteamet har udformet en skabelon, som
kan bruges i arbejdet med borgerens livshistorie. Skabelonen kan ses her:
I
skabelonen er der alt mellem opvækst & familie – skole, udannelse &
arbejde, interesser & medlemskaber og helt ned til hvilke tv serier man
ønsker at se, hvilken musik genre man kan lide – om borgeren er/var
havemenneske osv. Til sidst bliver dagsrytmen beskrevet.
Hej Anne
SvarSletSom mit eget bidrag til debatten, så er det spændende hvordan livshistorier kan bruges som meningsfuld kommunikation.
Godt indlæg, giver et godt overblik.
Vh Brian
Ja som Brian skriver, kan man bruge livshistorier som kommunikation hos b.la. demensramte. Og som du skriver er det vigtigt, at starte tidligt med livshistorier hos demensreamte for at få samlet "puslespillet".
SvarSletSpændende indlæg:)
Hej Anne..
SvarSletSuper flot blog. Spændende eksempel med puslespils metaforen.
Som du selv sig og som Anette også nævner, så er jeg enige med jer. det er vigtig at starte tidligt med livshistorier for dement ramte borger.
Spændende, spændende.
-Randi
Hej Anne :)
SvarSletJeg kan godt lide dit indlæg. Syntes at det du og Brian beskæftiger jer med, er rigtig spændende. Du har opstillet det rigtig overskueligt, så det er god læsning. Tak for det!
- Sanne
Hej Anne
SvarSletJeg har læst din undersøgelse og har især bemærket, at du skriver: "Livshistorie kan give borgeren et synligt bevis på identitet og styrke identitetsfølelsen, hvilket er meget vigtigt for mennesker med en demenssygdom." Det er i virkeligheden(nok) en stor del af grundlaget for at arbejde med livshistorie. - Og f.eks. det, at styrke idenditetsfølelsen, er væsentligt for alle mennesker, uanset alder....