Aktivitet 3

Jeg har valgt at planlægge et forløb vedrørende udarbejdelse af livs historier, hos voksne mennesker med pådraget hjerneskade anbragt på et rehabiliteringscenter.

Hjerneskaden kan bl.a. være pådraget af blodpropper, vold, trafikuheld, overgreb eller misbrug af enten alkohol, medikamenter eller euforiserende stoffer. Uanset hvordan hjerneskaden er pådraget – så bliver livs historien en vigtig del af det pædagogiske arbejde.

Påbegyndelse af livs historien.

Inden man begynder på at skrive en livs historie om et andet menneske er det vigtigt at tage nogle foranstaltninger.

Jeg skal først og fremmest sætte mig ind i vedkommendes situation – hvorfor er han/hun på rehabiliteringscenteret, og fortælle ham/hun at man til hver en tid kan stoppe, men at vi ellers forsætter så længe de har lyst, dog maks 4 timer. Det handler om at skabe et bånd af tillid og tryghed for bedst muligt at kunne sætte sig ind i de begivenheden han/hun fortæller mig – jeg skal være en opmærksom lytter der undgår komme med kommentarer eller relationer til mig eget liv. Jeg skal kunne tage imod de følelser der kommer frem og diskret få henvist ham/hun til det punkt i fortællingen han/hun er nået til, uden at virke utålmodig. Når vedkommende er færdig – eller afslutter sin historie med et evt. og her er jeg nu. – kan jeg spørge ind til de begivenheder som jeg gerne vil have uddybet. 

Hvis borgeren er indlagt på rehabiliteringscenteret, fordi at vedkommende et styrtet på motorcykel og derved har pådraget sig en hjerneskade kan en idé være at få snakket om fart, udstyr, motorcykler osv.

Det kan være at han/hun har brug for at se det sted han/hun kørte galt, snakke med de læger og sygeplejersker der har behandlet han/hun. Og evt hvis der har været en anden bilist inddraget i uheldet at denne skal besøges. Stedet skal genopleves for måske at få en bedre forstålighed om hvad gik galt, hvorfor gik det galt, hvem var indblandet osv. Dette kunne hjælpe på at få nogle frustrationer og tanker ud ad hovedet så borgeren har lettere ved at acceptere sig selv, som den person han/hun nu er blevet.

På denne måde vil der blive: opsøgt mennesker, vidst billeder / videoklip, besøgt steder.

Ud fra dette vil jeg i samarbejde med ham/hende udarbejde en bog og muligvis et stamtræ.

Det ville hjælpe både borgeren og pædagogen. 

Pædagogen vil få et større indblik i den enkelte, og kan sætte sig en i situationer som evt kan være svære for vedkommende. Hvilket gør at pædagoger får et indblik i hvordan den bedst mulige tilgang til netop den borger er.