"Traditioner i fokus" - selvvalgt emne :)

 

Emnevalg samt begrundelse

Vi har valgt at beskæftige os med børn af anden etnisk baggrund i daginstitutioner. Vi vil holde fokus på inklusion og anerkendelse. Emnet anser vi for vigtigt i social pædagogisk sammenhæng set i lyset af, at Danmark har kurs mod at blive en nation, baseret på et multikulturelt samfund. Et samfund i udvikling skabt af tilgang af mange forskellige etniske grupper, som integreres ud i alle kroge af det eksisterende samfund.  Det pædagogiske arbejde kan, ved at have fokus på en evt. kulturkløft, der kan opstå når en familie af anden etnisk baggrund bliver introduceret til det institutionelle, komme mange udfordringer i forkøbet.

Målgruppen

Vores målgruppe er 3-6årige børn med anden etnisk baggrund i institutioner.

Afgrænsning af emnet

Vi vil sætte fokus på begreberne anerkendelse og inklusion, som vi vil redegøre for teoretisk. Endvidere vil vi statuere et eksempel, som understøtter vigtigheden af netop de begreber som kan anvendelse i pædagogiske arbejde. 

Målsætning

Målsætningen er at sætte fokus på vigtigheden af de kulturmøder vi, som pædagoger, kan møde i daginstitutioner. Vi har valgt at imødekomme kulturkløften med åbenhed, og være anerkende overfor de forskelligheder der måtte ligge bag. Vi oplever, at det er vigtigt at vi, via det pædagogiske arbejde kan se og videreformidle kulturmødet som et aktiv og en berigende udfordring mellem mennesker. Det vil også komme til syne igennem opgaven, at det er op til os som pædagoger, at tage det første skridt for, at bryde den kulturkløft det kan opstå. Målet vil være at skabe en større viden om hvad vi kan gøre, via pædagogisk arbejde, og gerne lade det stå som inspiration for andre.

Beskrivelse/analyse af målgruppen

Vi har taget udgangspunkt i ovenstående målgruppe, og vil i dette afsnit lave en beskrivelse/ redegørelse for de faktorer der spiller en væsentlig rolle inden for kulturen. 

”kultur eller civilisation er i sin videste etnografiske betydning den komplekse helhed, som inkluderer viden, tro, kunst moral, lov og skik og alle andre evner og vaner, som mennesket har tillagt sig som medlem af samfundet”[1]

Et to sproget barn med anden etnisk baggrund besidder andre normer og værdier, end et barn det er født og opvokset i Danmark med danske aner. Deres tro er anderledes, og det er ofte på det punkt mange vil møde modstand. Vi, i Danmark har haft krisen omkring Muhammed tegningen – her blev profeten tegnet af Kurt Westergaard som valgte at afbillede Profeten Muhammed i flere eksempler. Profeten er blevet tegnet både som hund, gris og en mand med en bombe på hovedet i stedet for en turban. Det har skabt diskussion, oprør og kriser i hele verden. Kurt Westergaard fortæller, at han valgte, at gøre det, for at statuere eksemplet på at vi, her i Danmark, har ytringsfrihed. Her er det dog op til den enkelte hvor den moralske grænse går. Mange mener at grænsen mellem ytringsfrihed, og i dette tilfælde racisme var overtrådt. 

Dette er et godt eksempel på hvor forskellige kulturerne er. I Danmark vil vi generelt ikke tænke videre over, eller handle så globalt, som i nævnte tilfælde, hvis Jesus, Maria eller gud var afbilledet på sådan vis. Troen er for mange, med anden etnisk baggrund, ikke kun et tro – men en livsstil. De er dedikeret igennem hele deres liv til deres tro. Traditioner, skik, moral, vaner og til tider endda viden og kunst har den tese at alt bunder i troen på religionen.

Det er derfor vigtigt at møde barnet med øje for individet og det det bærer med sig, og ikke kun religionen bag.

En anden vigtig faktorer i denne målgruppe er den sprogbarriere som børn med anden etnisk baggrund kan møde.

Der er forskel på om det er et barn af første generation, eller tredje generations indvandrere i forhold til sproget. 

”modersmål er tilknyttet til den tidlige identitetsopfattelse, der styrkes i kommunikation og interaktionen med familie og nære omgivelser”

Den sproglige forståelse kan skabes igennem flere ting end blot det verbale. Der kan bruges billeder, sproglege, armbevægelser og andet visuelt til at opnå forståelse mellem barn/barn og barn/pædagog. Husk på at kun 7% af kommunikation er verbal tale.

Et mål for Institutioner, som beskæftiger sig med børn op til 5 års alderen er, at minimere den mulige sprogbarrikade der måtte være. Dette for at støtte barnet aktivt i at opnå succes i skoleforløbet, når dette bliver aktuelt. Derudover er det også vigtigt, at støtte børnene i at opbygge forståelse for hinanden og hinandens forskellighed. Det bør altid ske i accept og respekt af, at børn af anden etnisk baggrund taler sit modersprog i nærmiljøet (hjemmet mm), men støttes til at tilstræbe at tale dansk i institutionen og omgang med danske børn.. Der kan dog opfordres til, via pædagogisk praksis, at børn taler dansk både i hjemmet, såvel som i institutionerne, uden at krænke det bagland barnet, af anden etnisk baggrund har. Det er vigtigt at inddrage de kulturelle forskelle der på anden vis udspiller sig i dagligdagen. Dette kunne fx være tradition, som bringer os videre til vores aktivitetsforslag.

Aktivitetsforslag/handleforslag

Vi har valgt, at bruge traditioner som et aktivitetsforslag. Traditioner er i fokus. Vi i gruppen syntes, at det er vigtigt, at inkludere de forskellige traditioner, der måtte være, blandt børn, i en institution. Det vil skabe en naturlig form for anerkendelse og nysgerrighed skabt blandt børn. Det at skabe inklusion via forskelligheder, der er i kulturer blandt børn er en god måde at skabe et miljø hvor anerkendelse, nysgerrighed og inklusion går hånd i hånd. Dette er grundlaget for aktiviteten. Af forskellige traditioner/ højtider kan vi fremhæve: fødselsdage, jul/ chanukah, påske/ pesach, ramadan/ sabbat, nytår/ rosh hashanah, fastelavn mm.

Mål kan i en ”multi etnisk” børnehave overordnet være:

·          

• Et barn kan glæde sig lige så meget i børnehaven til f. eks jul som til Chanukah.

• Børn kan dele hinandens glæde over en given højtid, og måske være deltagende på forskellige niveau.

• Børn kan forstå og anerkende forskelligheden.

Teori 

Jytte Høj Hammer mener, at anerkendelse og inklusion sker: ” når man selv er klar over hvem man er, som menneske”. Hun mener at det er væsentligt, at være klar over sine egne styrker og svagheder. Man skal være åben, forstående og selv reflekterende. Når disse kriterier er opfyldt, er det nemmere at arbejde som et anerkendende menneske – og ud fra anerkendelse kan man nemmere inkludere hele fællesskabet. Det er vigtigt at børn i en daginstitution har plads og muligheder til, at rumme de forskellige kulturer der måtte være, og at pædagogen i talesætter og anerkender kultur som en fantastisk forskellighed vi alle har med os. 

Vi skal som personale viderebringe vigtigheden af, forståelse og den vej igennem lærer at være anerkendende overfor det anderledes. Det skabes ved at give grobund for en sund nysgerrighed og bliver til inklusion. Hun mener endvidere, at for at kunne arbejde anerkendende og inkluderende er det vigtigt at arbejdspladsen, i dette tilfælde børnehaven, har en kultur der er rummelig og imødekommende også overfor personalet, så den enkelte medarbejder tør stille sin usikkerhed og mangelfuldhed til skue og stadig bevare det at blive set og hørt i ”rummet”. 

Vi, i gruppen, mener at Jytte Høj Hammers teori er passende i dette tilfælde. Hun sætter fokuset på pædagogens arbejde, men også mennesket bag pædagogen. Hun påpeger i hendes teori at, for at man kan være anerkendende og inkluderende i sit pædagogiske arbejde fordre det, at den enkelte som menneske besidder netop de færdigheder. Man skal være bevidst om hvem man selv er, både styrker og svagheder, for at kunne videregive netop to så væsentlige begreber. Det er vigtigt at pædagogen fremstår som en rollemodel, som sætter en ære i at være anerkendende og inkluderende.

Konklusion

Vi kan ud fra vores opgave konkludere hvor vigtigt det er, at arbejde anerkendende og inkluderende i pædagogisk praksis. Det er vigtigt at man som rollemodel giver rum til det som virker anderledes, og at man, igennem det pædagogiske arbejde får skabt den nysgerrighed som ender ud i anerkendelse og inklusion.  Vi kan konkludere at pædagoger kan arbejde berigende med kulturkløften ved at holde anerkendende fokus på de forskelligheder der måtte være i daginstitutionen. Vi har igennem vores aktivitets/handleforslag forsøgt at skabe anerkendelse og inklusion omkring kulturen ved at tage fat i de forskellige traditioner.

Ud fra det, sammen med teorien fra Jytte Høj Hammer ses det i vores opgave at det ikke kun er børn der skal lære disse to begreber, men også pædagogen har skal søge disse færdigheder for at kunne arbejde pædagogisk korrekt / hensigtsmæssigt med henblik på at mindste den kulturkløft det findes.

---

[1]Edward Tylor  (Tylor 1870: I); i Hastrup, 2004, s 11 

Hvad er pædagogens opgaver i kulturmødet?

Diskuter i gruppen

       Hvad er pædagogens opgaver i kulturmødet?:

• Hvordan kan pædagogen forholde sig professionelt i kulturmødet med f.eks. forældre af anden etnisk baggrund? (eller andre kulturmøder)?

Det er vigtigt i forhold til det pædagogiske arbejde at man så vidt muligt bevarer et åbent sind. Alle børn, unge og forældre har krav på at blive mødt ned positive forventninger. Det er vigtigt at forstå at alle er præget af ens baggrund og opvækstvilkår – men at man selv vælger både fra og til, med hensyn til kulturen undervejs. Essensen i det pædagogiske arbejde omkring kulturmøder er, at det kræver empati og kommunikation; lyt og lær. 

• ·         Være ærlig og åben omkring hans/hendes tanker til mødet.

• ·         Husk at det drejer sig om barnet/borgeren og ikke hele familien,   men at de to ting ikke kan skilles. De har en naturlig samhørighed

• ·         Respektere og acceptere hinanden.

• Hvilke tiltag ud over sprog kunne man planlægge for at overvinde kulturmødekonflikter?

Det er vigtigt at man altid forholder sig objektiv – uanset hvor i verden man kommer fra, og hvilke kulturelle værdier man vælger at tage med sig, skal man i det pædagogiske arbejde se ud over den kulturkløft der måtte opstå, og se menneskene bag. Særligt ved det første møde er det væsentligt at være opmærksom på ”matchningen”, så vi som pædagoger møder dem på deres match. Vi i gruppen syntes at respekt overfor medmennesker er vigtig. - Vi har valgt at opstille en fiktiv case;

I børnehaven Sommerfuglen er det 3 stuer, og i hver stue er der 16 børn. Børnehaven ligger i en del af byen hvor der er mange to sproget/ menneske med anden etnisk baggrund. Derfor er det dagligdag i børnehaven at der skal være plads til de forskellige kulturer. Pædagogerne syntes, i samarbejde med forældrene, at det er vigtigt at, børnene får en forståelse overfor de kulturer der kommer til syne i børnehaven. Hver uge er der ”mad-dag” – her laver en gruppe af børnene i fællesskab med hinanden og pædagogerne frokost til hele stuen. Der er hver uge noget nyt på menuen. Forældrene har på et møde, sammen med pædagogerne lavet en madplan. Fx den ene uge er det ”Burek” der står på menuen. Så mens børnene og pædagogerne laver mad, er der en pædagog der fortæller lidt om denne ret fx; at retten stammer fra Bosnien, at det er butterdej med kød inden i osv. På denne måde skabes der nysgerrighed omkring: Hvad er det? – hvem har smagt det før? Har i prøvet at smage det? Og mens børnene spiser frokost, fortæller pædagogen (måske i samarbejde med et barn fra, i dette tilfælde, Bosnien) hvor landet ligger henne i verden osv.

Dette er en ideel måde at mindste den kulturkløft der findes, samtidig med at der skabes en vis form for nysgerrighed. Samtidig er der vigtigt at skabe forståelsen overfor andre menneske. At det at hedde Fatima er lige så godt som at hedde Mette. At påvirke et barn gennem sådan en kulturel oplevelse (dette tilfælde, gennem mad), uanset hudfarve, øjnefarve eller hårfarve til at forstå at vi alle er ligeværdige, og at vi alle skal behandles med respekt uanset hvor i verden vi kommer fra – Det er et stort gennembrud i ”kulturkløften”, syntes vi gruppen, igennem pædagogiske arbejde.

• ·  Hvilke kommunikative redskaber kan anvendes i kulturmødet(ud over sprog og skriftlighed)?

I gennem mad, Armbevægelser, rollespil, sang, film, lege, ansigtsudtryk, billeder og fremtræden. Der er masser af muligheder. Det er kun institutionen og pædagogerne der sætter grænserne.

Det er væsentligt at huske på at, hjernen husker billeder bedre end ord.

•  Herunder læs; (Margit Alstermark, Märta Westberg; Sproglege for børn)

• Kan det være væsentligt, at vide noget om det enkelte (etniske)barns forhold i familien (lige som I ofte ville vide noget om det danske barns vilkår i hjemmet)? F.eks. oprindelsesland, sprog, religion, uddannelse, job? Hvorfor?

Det er godt at vide hvem forældrene er, hvad de laver. På den måde kan man også danne en forståelse for barnet. Hvorfor reagere barnet sådan osv. Ved etnisk baggrund, som ved dansk syntes vi det er vigtigt. Men der er nogle særlige fokus punkter når familien har haft rod i en anden kultur / land.: De kommer fra et helt andet land, hvor helt andre regler og et helt andet samfund gør sig gældende. Det er en fordel for pædagogerne på institutionen at kunne sætte sig ind den subkultur hvor forældre og barn befinder for at kunne agere bedst muligt, med at tage hensyn til de ting som er væsentlig i forhold til netop de forældre/børn der har brug for det. Hellere spørge ind til noget en gang for meget, end en gang for lidt. Det handler om at have en god, ligeværdig kommunikation hvor man er sikker på at begge parter (pædagog – forældre/barn) forstår hinanden.

• Skolebarnet med anden etniske baggrund: Hvilke overvejelser ville I gør jer i f.eks. SFO’en i forhold til dette barn?

Være opmærksom på hvordan barnet udvikler socialt. Ofte hvis man er med og har succes i skolen, vil dette smitte af på barnet sociale kompetencer. Der er forskel på både drenge og piger med anden etnisk baggrund, ifølge studier der viser, at piger er bedre; dette kan være grundet den støtte/opmærksomhed der gives fra forældre. Drengene har der imod hurtigt en tendens til at etablere et negativt samspil med omgivelserne, hvilket hurtigt kan føre til marginalisering, som i værste tilfælde udspringer i en ”perkeridentitet” Det er derfor vigtigt at være opmærksom på hvordan barnet udvikler sig i starten af skoleforløbet, da det er her det pædagogiske arbejde spiller ind i forhold til at få brudt den negative spiral som ses oftere hos børn med anden etnisk baggrund end dansk. Jf.” dansk kultur og kommunikation” afsnit : kulturmøde i pædagogisk praksis af Gunna Funder Hansen.

• Hvordan kan vi arbejdet med kulturmødet – giv eksempler?

Se evt. ovenstående case om Børnehaven Sommerfuglen der har en ugentlig ”Mad-dag” hvor de kommer rundt om de forskellige lande, og dykker ned i de enkelte kulturer.

• Skal en institution kun fejre de danske traditioner – hvordan/eller skal der inkluderes f.eks. muslimske traditioner?

Det kommer an på hvilken institution det er. Hvis det er en børnehave hvor der kun er børn af dansk oprindelse, så ser vi ingen grund til at dykke ned i andre traditioner end de danske. Er det der imod en børnehave der rummer mange etniske børn, er det vigtigt at udvise nysgerrighed og respekt. Man skal nødvendigvis ikke ”fejrer” traditionerne, men det at få talt om, at i dag, er det starten på fx ramadan. Få snakket om i fællesskab i børnehaven, hvad er ramadan, hvordan fejrer muslimerne det? Og efter behov, give ”taletid” i morgensamling/fællestime/ under måltidet med madpakken til et barn af muslimsk tro. Dette vil skabe nysgerrighed og anerkendelse blandt de andre børn. Det er vigtigt at det ikke bliver et tabu emne, at have andre traditioner end de danske. Men at man sørger for, rent pædagogisk at der kommer inklusion og ikke eksklusion grundet tro, religion og tradition.

• Hvilke love – regler findes i forhold til emnet?

• Alle mennesker der bor i Danmark er beskyttet af Grundloven 
• Serviceloven 
• Menneskerettighedslovgivninger Jf. den europæiske menneskerettighedskonvention

Fokuspunkter i kulturmødet

 

• Diskuter i gruppen forholdet, at vi er tilbøjelige til, at ”kategorisere” børn, unge, voksne og brugere:

                                         ”Subkultur” – husk dette begreb – brug det!

 Mange pædagoger laver ofte nødløsninger i form af at placere børn i forskellige kategorier. Det er en nem, og forholdsvis hurtig, løsning på en ellers tidskrævende proces. Vi tror at problemet kan skyldes den lave nominering i de forskellige institutioner. Nogle steder ser man at pædagogerne vælger at bruge div. Teorier og bøger for at kunne placere børn eller brugere inden for en bestemt subkultur, sådan at de stadig forholder sig inde i kulturen som er på den pågældende institution.  Vi syntes i gruppen at det er yderst vigtigt ikke at se børn/brugerne som en samlet enhed, men der imod som det menneske de hver især er.

[1]»At man naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden……” – Søren Kierkegaard

•  Hvilke problematikker ser I i, at sprogudvikling har været/er så højt prioriteret i forhold til børn, unge voksne med anden etnisk baggrund end dansk?

Der kan i visse tilfælde ske det, at barnet/ den unge voksne bliver dobbeltsocialiseret. Det kan være problematisk at være i to arenaer hvor der bliver talt to forskellige sprog. Et typisk eksempel vil være; At et barn af anden etnisk baggrund, skal lære dansk i børnehaven for både at kunne blive klar til at deltage aktiv i skolen, men også får at kunne skabe sociale relationer med brug af det verbale, er det vigtigt at barnet får den nødvendige hjælp og opbakning til at mestre, i dette tilfælde, det danske sprog. Problemet vil typisk være; at forældrene enten ikke kan, eller vil hjælpe barnet med at lære at snakke dansk. Hvis forældrene ikke kan snakke dansk, vil det ofte medføre at der talt det sprog hjemme som er deres modersprog, eller også at de prøver at begive sig ud i det danske sprog. Man skulle tro at alle pædagoger ville opfordrer forældre, med anden etnisk baggrund, at tale dansk med deres børn. Dette kan dog vise sig at bevæge barnet i det rigtige retning, men det kan også være en fatal fejl. At inddrage forældre, som ikke mestre det danske sprog, til at lære deres børn dansk kan på sigt skade mere end det gavner.

•       I teksten beskrives, at begrebet ”tosproget” i praksis synes at ”betegne mellemøstlige og muslimske børn, helt uafhængig af deres reelle sprogkompetencer”. Hvilken betydning kan det have? – Hvilken betydning kan det have for barnets videre opvækst?

Dette er et typisk tilfælde af at kategorisere mennesker og ubevidst placere dem i en subkultur og ved at gøre det stempler man automatisk mennesker, hvilket kan resultere i en form for eksklusion. Dette kan føre til marginalisering som i værste tilfælde kan føre til kriminalitet, vold, misbrug, identitetskrise osv. Som i sidste led vil ende med at bekræfte den indstilling som mange har til ”tosproget” / indvandre/flygtninge. Det kan derfor hurtigt ende i en ond cirkel som er svær at bryde. Nemlig den subkultur som danskere ofte bevidst, eller ubevist placere tosproget i;

[2]”subkultur, inden for sociologi et begreb, der omfatter befolkningsgrupper med en levemåde eller livsstil, der afviger fra samfundets dominerende kultur.

Subkultur betegner en sammenhængende forestillingsverden og en tilhørende adfærd og stil, som adskiller sig fra den større kultur, men alligevel indeholder elementer derfra.”

•  Hvilke årsager kan der være til at børn med anden etnisk baggrund bliver marginaliseret?

Starten på livet i Danmark for børn med anden etnisk baggrund kan være i en flygtningelejr, hvorefter de, sammen med deres familie, ofte blive bliver placeret i et offentligt boligkompleks af staten. Hvilket gør at de automatisk ofte vil havne blandt mange andre tosproget, i en subkultur. Deres ”nye liv” kan derfor allerede være starten på en marginalisering. Og dermed at bekræfte mange danskers fordomme omkring tosproget/indvandre. 

• Hvordan kan det være at ”Noget tyder på, at meget af det pædagogiske arbejde, der retter sig mod sådanne udsatte børn, modsat hensigten kommer til at forstærke splittelsen.” Har I egne oplevelser?

CASE: Dette er ikke egen oplevelse, men et eksempel på hvad der kan gå galt i en institution.
”Det er jul i børnehaven Regnbuen – og pædagogen spørger Muhammed hvad han laver til jul og om hvilken traditioner ham og fans familie plejer at have. Pædagogen opfordre Muhammed til at bage julekager derhjemme, det er hyggeligt, typisk dansk, og noget der smager godt. Pædagogen prøver i bedste hensigt at integrere Muhammed i det danske samfund, via traditioner. Muhammed kommer hjem og spørger hans familie om de ikke skal bage julekager. - Det står ikke til diskussion og forældrene finder det ret mærkværdigt at pædagogen prøver at påtvinge dem de danske traditioner. ”

Her har pædagogen gjort mere skade end gavn. På trods af at det er gjort i bedste henseende om at få Muhammed med ind i en dansk tradition, virkede det stødende, ydmygende og nedladende overfor forældrene. Hvilket kan skabe en kløft mellem pædagog / institution og forældre.

• Diskuter påstanden: ”Nogle forældre(af anden etnisk baggrund) har i forhold til forældresamarbejdet ikke de nødvendige kulturelle erfaringer til at indgå  institutionens liv”.

Der er mange anskuelser omkring denne diskussion; Det kan bl.a. være at nogle forældre af anden etnisk baggrund har svært ved at forstå at:

Det er okay som dreng i Danmark;

·         At være med til at lege med dukker

·         At lege ”Far,Mor&børn”

·         At lege sammen med piger i legehuset.

             Det kan også være at de er uforstående overfor at;

 det er okay for piger i Danmark:

·         At lege krig,

·         At kører Go-kart

·         At lege tik med drengene.

Eller at drenge og piger anvender det samme toilet – at både drenge og piger bliver inviteret med til børnefødselsdage. At de alle spiser deres mad sammen.  Der er mange aspekter i det, og diskussionen kan blive ved i evighed.

•    Kan ungdomsårene være særlig problemfyldte for unge med anden etnisk baggrund end dansk?

Det kan det sagtens. Men alle unge syntes på et eller andet tidspunkt at deres liv er problemfyldte. Der kan dog være særlig konsekvenser for unge med anden etnisk baggrund grundet problemer i ungdomsårene. Et af dem kan være, grundet marginaliseringen og subkulturen kan der ofte blive skabt en kulturkløft. Hvor unge indvandrer slutter sig til særlige grupper inden for deres subkultur som f.eks. kan være kriminalitet, eller ekstrem tilhænger af Islam, osv.  

·         Kan der være særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til anbringelse af børn uden for hjemmet(børn med anden etniske baggrund)?

Det er de samme love og klausuler der gælder i forhold til anbringelse af børn, uanset og den er danske eller børn med anden etnisk baggrund. Der kan selvfølgelig opstår en kultur kløft mellem det anbragte barn, forældre og institutionen imellem. Det kan bl.a. omhandle at det anbragte barn er utilfreds med de regler der er omkring påklædning - til forældre der er føler at der ikke tages hensyn til deres religion ved.r. svinekød til måltider, til pædagogerne det syntes at "dansk er bedst, og den eneste rigtige måde". Er tosproget børn anbragt på en institution kan der være særlige regler der gør sig gældende for dem. Dette kan f.eks. være: at deres religion/tro bliver respekteret og at de får særlig tilladelse til at bede. Det kan også være i forhold til Ramadan. At institutionen sørger for at der er mad til de unge med anden etnisk baggrund der følger Ramadanen og derfor kun må spise inden solen står op, og efter solen er gået ned. Dette kræver dog at fællesskabet, i form af fællesmåltid, bliver brudt. Det er op til institutionen selv. Det ses dog ikke ofte, at der tages særlig hensyn til to-sproget børn der er anbragte. "religion kan accepteres, men ikke altid respekteres"

---

[1] Titlen stammer fra en tekst af Danmark's berømte filosof Søren Kirkegaard (1853 -1855) og bruges ofte til bl.a. at beskrive hvilken holdning de professionelle rådgivere og behandlere skal møde mennesker i nød med.

[2] http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Etnologi/Subkulturer/subkultur