Hvad er pædagogens opgaver i kulturmødet?

Diskuter i gruppen

       Hvad er pædagogens opgaver i kulturmødet?:

• Hvordan kan pædagogen forholde sig professionelt i kulturmødet med f.eks. forældre af anden etnisk baggrund? (eller andre kulturmøder)?

Det er vigtigt i forhold til det pædagogiske arbejde at man så vidt muligt bevarer et åbent sind. Alle børn, unge og forældre har krav på at blive mødt ned positive forventninger. Det er vigtigt at forstå at alle er præget af ens baggrund og opvækstvilkår – men at man selv vælger både fra og til, med hensyn til kulturen undervejs. Essensen i det pædagogiske arbejde omkring kulturmøder er, at det kræver empati og kommunikation; lyt og lær. 

• ·         Være ærlig og åben omkring hans/hendes tanker til mødet.

• ·         Husk at det drejer sig om barnet/borgeren og ikke hele familien,   men at de to ting ikke kan skilles. De har en naturlig samhørighed

• ·         Respektere og acceptere hinanden.

• Hvilke tiltag ud over sprog kunne man planlægge for at overvinde kulturmødekonflikter?

Det er vigtigt at man altid forholder sig objektiv – uanset hvor i verden man kommer fra, og hvilke kulturelle værdier man vælger at tage med sig, skal man i det pædagogiske arbejde se ud over den kulturkløft der måtte opstå, og se menneskene bag. Særligt ved det første møde er det væsentligt at være opmærksom på ”matchningen”, så vi som pædagoger møder dem på deres match. Vi i gruppen syntes at respekt overfor medmennesker er vigtig. - Vi har valgt at opstille en fiktiv case;

I børnehaven Sommerfuglen er det 3 stuer, og i hver stue er der 16 børn. Børnehaven ligger i en del af byen hvor der er mange to sproget/ menneske med anden etnisk baggrund. Derfor er det dagligdag i børnehaven at der skal være plads til de forskellige kulturer. Pædagogerne syntes, i samarbejde med forældrene, at det er vigtigt at, børnene får en forståelse overfor de kulturer der kommer til syne i børnehaven. Hver uge er der ”mad-dag” – her laver en gruppe af børnene i fællesskab med hinanden og pædagogerne frokost til hele stuen. Der er hver uge noget nyt på menuen. Forældrene har på et møde, sammen med pædagogerne lavet en madplan. Fx den ene uge er det ”Burek” der står på menuen. Så mens børnene og pædagogerne laver mad, er der en pædagog der fortæller lidt om denne ret fx; at retten stammer fra Bosnien, at det er butterdej med kød inden i osv. På denne måde skabes der nysgerrighed omkring: Hvad er det? – hvem har smagt det før? Har i prøvet at smage det? Og mens børnene spiser frokost, fortæller pædagogen (måske i samarbejde med et barn fra, i dette tilfælde, Bosnien) hvor landet ligger henne i verden osv.

Dette er en ideel måde at mindste den kulturkløft der findes, samtidig med at der skabes en vis form for nysgerrighed. Samtidig er der vigtigt at skabe forståelsen overfor andre menneske. At det at hedde Fatima er lige så godt som at hedde Mette. At påvirke et barn gennem sådan en kulturel oplevelse (dette tilfælde, gennem mad), uanset hudfarve, øjnefarve eller hårfarve til at forstå at vi alle er ligeværdige, og at vi alle skal behandles med respekt uanset hvor i verden vi kommer fra – Det er et stort gennembrud i ”kulturkløften”, syntes vi gruppen, igennem pædagogiske arbejde.

• ·  Hvilke kommunikative redskaber kan anvendes i kulturmødet(ud over sprog og skriftlighed)?

I gennem mad, Armbevægelser, rollespil, sang, film, lege, ansigtsudtryk, billeder og fremtræden. Der er masser af muligheder. Det er kun institutionen og pædagogerne der sætter grænserne.

Det er væsentligt at huske på at, hjernen husker billeder bedre end ord.

•  Herunder læs; (Margit Alstermark, Märta Westberg; Sproglege for børn)

• Kan det være væsentligt, at vide noget om det enkelte (etniske)barns forhold i familien (lige som I ofte ville vide noget om det danske barns vilkår i hjemmet)? F.eks. oprindelsesland, sprog, religion, uddannelse, job? Hvorfor?

Det er godt at vide hvem forældrene er, hvad de laver. På den måde kan man også danne en forståelse for barnet. Hvorfor reagere barnet sådan osv. Ved etnisk baggrund, som ved dansk syntes vi det er vigtigt. Men der er nogle særlige fokus punkter når familien har haft rod i en anden kultur / land.: De kommer fra et helt andet land, hvor helt andre regler og et helt andet samfund gør sig gældende. Det er en fordel for pædagogerne på institutionen at kunne sætte sig ind den subkultur hvor forældre og barn befinder for at kunne agere bedst muligt, med at tage hensyn til de ting som er væsentlig i forhold til netop de forældre/børn der har brug for det. Hellere spørge ind til noget en gang for meget, end en gang for lidt. Det handler om at have en god, ligeværdig kommunikation hvor man er sikker på at begge parter (pædagog – forældre/barn) forstår hinanden.

• Skolebarnet med anden etniske baggrund: Hvilke overvejelser ville I gør jer i f.eks. SFO’en i forhold til dette barn?

Være opmærksom på hvordan barnet udvikler socialt. Ofte hvis man er med og har succes i skolen, vil dette smitte af på barnet sociale kompetencer. Der er forskel på både drenge og piger med anden etnisk baggrund, ifølge studier der viser, at piger er bedre; dette kan være grundet den støtte/opmærksomhed der gives fra forældre. Drengene har der imod hurtigt en tendens til at etablere et negativt samspil med omgivelserne, hvilket hurtigt kan føre til marginalisering, som i værste tilfælde udspringer i en ”perkeridentitet” Det er derfor vigtigt at være opmærksom på hvordan barnet udvikler sig i starten af skoleforløbet, da det er her det pædagogiske arbejde spiller ind i forhold til at få brudt den negative spiral som ses oftere hos børn med anden etnisk baggrund end dansk. Jf.” dansk kultur og kommunikation” afsnit : kulturmøde i pædagogisk praksis af Gunna Funder Hansen.

• Hvordan kan vi arbejdet med kulturmødet – giv eksempler?

Se evt. ovenstående case om Børnehaven Sommerfuglen der har en ugentlig ”Mad-dag” hvor de kommer rundt om de forskellige lande, og dykker ned i de enkelte kulturer.

• Skal en institution kun fejre de danske traditioner – hvordan/eller skal der inkluderes f.eks. muslimske traditioner?

Det kommer an på hvilken institution det er. Hvis det er en børnehave hvor der kun er børn af dansk oprindelse, så ser vi ingen grund til at dykke ned i andre traditioner end de danske. Er det der imod en børnehave der rummer mange etniske børn, er det vigtigt at udvise nysgerrighed og respekt. Man skal nødvendigvis ikke ”fejrer” traditionerne, men det at få talt om, at i dag, er det starten på fx ramadan. Få snakket om i fællesskab i børnehaven, hvad er ramadan, hvordan fejrer muslimerne det? Og efter behov, give ”taletid” i morgensamling/fællestime/ under måltidet med madpakken til et barn af muslimsk tro. Dette vil skabe nysgerrighed og anerkendelse blandt de andre børn. Det er vigtigt at det ikke bliver et tabu emne, at have andre traditioner end de danske. Men at man sørger for, rent pædagogisk at der kommer inklusion og ikke eksklusion grundet tro, religion og tradition.

• Hvilke love – regler findes i forhold til emnet?

• Alle mennesker der bor i Danmark er beskyttet af Grundloven 
• Serviceloven 
• Menneskerettighedslovgivninger Jf. den europæiske menneskerettighedskonvention

Fokuspunkter i kulturmødet

 

• Diskuter i gruppen forholdet, at vi er tilbøjelige til, at ”kategorisere” børn, unge, voksne og brugere:

                                         ”Subkultur” – husk dette begreb – brug det!

 Mange pædagoger laver ofte nødløsninger i form af at placere børn i forskellige kategorier. Det er en nem, og forholdsvis hurtig, løsning på en ellers tidskrævende proces. Vi tror at problemet kan skyldes den lave nominering i de forskellige institutioner. Nogle steder ser man at pædagogerne vælger at bruge div. Teorier og bøger for at kunne placere børn eller brugere inden for en bestemt subkultur, sådan at de stadig forholder sig inde i kulturen som er på den pågældende institution.  Vi syntes i gruppen at det er yderst vigtigt ikke at se børn/brugerne som en samlet enhed, men der imod som det menneske de hver især er.

[1]»At man naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden……” – Søren Kierkegaard

•  Hvilke problematikker ser I i, at sprogudvikling har været/er så højt prioriteret i forhold til børn, unge voksne med anden etnisk baggrund end dansk?

Der kan i visse tilfælde ske det, at barnet/ den unge voksne bliver dobbeltsocialiseret. Det kan være problematisk at være i to arenaer hvor der bliver talt to forskellige sprog. Et typisk eksempel vil være; At et barn af anden etnisk baggrund, skal lære dansk i børnehaven for både at kunne blive klar til at deltage aktiv i skolen, men også får at kunne skabe sociale relationer med brug af det verbale, er det vigtigt at barnet får den nødvendige hjælp og opbakning til at mestre, i dette tilfælde, det danske sprog. Problemet vil typisk være; at forældrene enten ikke kan, eller vil hjælpe barnet med at lære at snakke dansk. Hvis forældrene ikke kan snakke dansk, vil det ofte medføre at der talt det sprog hjemme som er deres modersprog, eller også at de prøver at begive sig ud i det danske sprog. Man skulle tro at alle pædagoger ville opfordrer forældre, med anden etnisk baggrund, at tale dansk med deres børn. Dette kan dog vise sig at bevæge barnet i det rigtige retning, men det kan også være en fatal fejl. At inddrage forældre, som ikke mestre det danske sprog, til at lære deres børn dansk kan på sigt skade mere end det gavner.

•       I teksten beskrives, at begrebet ”tosproget” i praksis synes at ”betegne mellemøstlige og muslimske børn, helt uafhængig af deres reelle sprogkompetencer”. Hvilken betydning kan det have? – Hvilken betydning kan det have for barnets videre opvækst?

Dette er et typisk tilfælde af at kategorisere mennesker og ubevidst placere dem i en subkultur og ved at gøre det stempler man automatisk mennesker, hvilket kan resultere i en form for eksklusion. Dette kan føre til marginalisering som i værste tilfælde kan føre til kriminalitet, vold, misbrug, identitetskrise osv. Som i sidste led vil ende med at bekræfte den indstilling som mange har til ”tosproget” / indvandre/flygtninge. Det kan derfor hurtigt ende i en ond cirkel som er svær at bryde. Nemlig den subkultur som danskere ofte bevidst, eller ubevist placere tosproget i;

[2]”subkultur, inden for sociologi et begreb, der omfatter befolkningsgrupper med en levemåde eller livsstil, der afviger fra samfundets dominerende kultur.

Subkultur betegner en sammenhængende forestillingsverden og en tilhørende adfærd og stil, som adskiller sig fra den større kultur, men alligevel indeholder elementer derfra.”

•  Hvilke årsager kan der være til at børn med anden etnisk baggrund bliver marginaliseret?

Starten på livet i Danmark for børn med anden etnisk baggrund kan være i en flygtningelejr, hvorefter de, sammen med deres familie, ofte blive bliver placeret i et offentligt boligkompleks af staten. Hvilket gør at de automatisk ofte vil havne blandt mange andre tosproget, i en subkultur. Deres ”nye liv” kan derfor allerede være starten på en marginalisering. Og dermed at bekræfte mange danskers fordomme omkring tosproget/indvandre. 

• Hvordan kan det være at ”Noget tyder på, at meget af det pædagogiske arbejde, der retter sig mod sådanne udsatte børn, modsat hensigten kommer til at forstærke splittelsen.” Har I egne oplevelser?

CASE: Dette er ikke egen oplevelse, men et eksempel på hvad der kan gå galt i en institution.
”Det er jul i børnehaven Regnbuen – og pædagogen spørger Muhammed hvad han laver til jul og om hvilken traditioner ham og fans familie plejer at have. Pædagogen opfordre Muhammed til at bage julekager derhjemme, det er hyggeligt, typisk dansk, og noget der smager godt. Pædagogen prøver i bedste hensigt at integrere Muhammed i det danske samfund, via traditioner. Muhammed kommer hjem og spørger hans familie om de ikke skal bage julekager. - Det står ikke til diskussion og forældrene finder det ret mærkværdigt at pædagogen prøver at påtvinge dem de danske traditioner. ”

Her har pædagogen gjort mere skade end gavn. På trods af at det er gjort i bedste henseende om at få Muhammed med ind i en dansk tradition, virkede det stødende, ydmygende og nedladende overfor forældrene. Hvilket kan skabe en kløft mellem pædagog / institution og forældre.

• Diskuter påstanden: ”Nogle forældre(af anden etnisk baggrund) har i forhold til forældresamarbejdet ikke de nødvendige kulturelle erfaringer til at indgå  institutionens liv”.

Der er mange anskuelser omkring denne diskussion; Det kan bl.a. være at nogle forældre af anden etnisk baggrund har svært ved at forstå at:

Det er okay som dreng i Danmark;

·         At være med til at lege med dukker

·         At lege ”Far,Mor&børn”

·         At lege sammen med piger i legehuset.

             Det kan også være at de er uforstående overfor at;

 det er okay for piger i Danmark:

·         At lege krig,

·         At kører Go-kart

·         At lege tik med drengene.

Eller at drenge og piger anvender det samme toilet – at både drenge og piger bliver inviteret med til børnefødselsdage. At de alle spiser deres mad sammen.  Der er mange aspekter i det, og diskussionen kan blive ved i evighed.

•    Kan ungdomsårene være særlig problemfyldte for unge med anden etnisk baggrund end dansk?

Det kan det sagtens. Men alle unge syntes på et eller andet tidspunkt at deres liv er problemfyldte. Der kan dog være særlig konsekvenser for unge med anden etnisk baggrund grundet problemer i ungdomsårene. Et af dem kan være, grundet marginaliseringen og subkulturen kan der ofte blive skabt en kulturkløft. Hvor unge indvandrer slutter sig til særlige grupper inden for deres subkultur som f.eks. kan være kriminalitet, eller ekstrem tilhænger af Islam, osv.  

·         Kan der være særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til anbringelse af børn uden for hjemmet(børn med anden etniske baggrund)?

Det er de samme love og klausuler der gælder i forhold til anbringelse af børn, uanset og den er danske eller børn med anden etnisk baggrund. Der kan selvfølgelig opstår en kultur kløft mellem det anbragte barn, forældre og institutionen imellem. Det kan bl.a. omhandle at det anbragte barn er utilfreds med de regler der er omkring påklædning - til forældre der er føler at der ikke tages hensyn til deres religion ved.r. svinekød til måltider, til pædagogerne det syntes at "dansk er bedst, og den eneste rigtige måde". Er tosproget børn anbragt på en institution kan der være særlige regler der gør sig gældende for dem. Dette kan f.eks. være: at deres religion/tro bliver respekteret og at de får særlig tilladelse til at bede. Det kan også være i forhold til Ramadan. At institutionen sørger for at der er mad til de unge med anden etnisk baggrund der følger Ramadanen og derfor kun må spise inden solen står op, og efter solen er gået ned. Dette kræver dog at fællesskabet, i form af fællesmåltid, bliver brudt. Det er op til institutionen selv. Det ses dog ikke ofte, at der tages særlig hensyn til to-sproget børn der er anbragte. "religion kan accepteres, men ikke altid respekteres"

---

[1] Titlen stammer fra en tekst af Danmark's berømte filosof Søren Kirkegaard (1853 -1855) og bruges ofte til bl.a. at beskrive hvilken holdning de professionelle rådgivere og behandlere skal møde mennesker i nød med.

[2] http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Etnologi/Subkulturer/subkultur

Egne oplevelser omkring kulturmøder i pædagogisk arbejde

                                          

 

Læs teksten "Kulturmødet i pædagogisk arbejde" og diskuter i gruppen, hvorfor vi skal beskæftige os med et emne som kulturmødet? 

• Hvad er efter din opfattelse begrundelsen for, at vi skal beskæftige os med emnet?

　



Vi skal beskæftige os med kulturmødet, - fordi det er en væsentlig faktor for den enkeltes trivsel at være inkluderet i et fællesskab. Det vil i mange situationer være "vores" ansvar, via pædagogisk indsats, at skabe en platform for kulturmødet. Det er vigtigt for os i gruppen, at der er tale om inklusion – modsat eksklusion. Det gælder alt lige fra borgere på dag, døgntilbud, unge anbragte, danske børn såvel som to sproget i institutioner, forældre og sidst, men ikke mindst – os som pædagoger.
Generelt er det af stor vigtighed at vi, som pædagoger, er gode til at håndtere disse kulturmøder, som finder sted overalt i vores hverdag.:
- Som pædagog i en institution, skal vi kunne håndtere kulturmødet med tosproget, og det kan vi bla. ved, selv at dykke ned i de forskellige kulturer.
- Som pædagog på et botilbud skal vi kunne håndtere kulturmødet med dagbeskæftigelsen og vise versa. Det gør vi bedst ved samarbejde.
- Som pædagoger kan vi opleve mødet mellem central og decentral ledelse　 

Fordi det er væsentligt at få alle inkluderet i et fællesskab. Her er der tale om både pædagogerne, men også borgerne/brugerne/børnene. Pædagogerne skal være bedre forberedt på disse kulturmøder, da det er blevet en hverdag i mange institutioner. Vi skal bliver mere i stand til at håndtere tosproget børn, måske ved selv at dykke ned i de forskellige kulture og sprog? Vi syntes det er vigtigt som pædagogerne at give sig selv helhjertet i sit arbejde. Så når man f.eks. har et kulturmøde i en institution, kan det være en mulighed at prøve at danne sig et overblik over, (hvis det f.eks. var i en børnehave), forældrene og barnet, for at kunne danne en relation, der kan give barnet trygge rammer. Vores forståelse for dem, kan gøre dem mere trygge. 　

• Hvilke personlige ønsker har du for arbejdet med emnet "Kulturmøde". F.eks. hvilken målgruppe har især din interesse?　
  

Vores interesser i gruppen er lidt forskellige:

• Samarbejdet mellem dag og døgn tilbud

•  Unge – tvangsfjernede børn/unge – misbrug – Marginaliseret unge. 

•  Bedere samarbejde fra forældre af tosprogede børn(indvandrer).　

 Beskriv eksempler på kulturmøder fra jeres egen hverdag i en institution. Det kan være fra praktik eller arbejdssted. Desuden kan det være lige fra forældresamtalen til unge, som har brug for en særlig indsats - f.eks.:
　

•  Hvilke (kulturelle)problematikker oplevede I? F.eks. Hvilke kommunikative problematikker ser du i kulturmødet? 

Arbejdet på et bosted for mennesker med autisme. Borgerne skulle " møde" på dagbeskæftigelsen på et angivet tidspunkt. Tidspunktet var sat for, at sikre, at strukturen, som disse brugere fordre i stor grad, kunne overholdes. På bosiden var strukturen for morgenstunden ligeledes skabt for, at sikre borgerne stor grad af trivsel. Forståelsen for hinandens struktur var mangelfuld fordi den manglede indsigt i hinandens hverdag. Hvis en borger kom senere på beskæftigelsen end planlagt, blev hele strukturen forskubbet ikke kun for den ene borger, men for flere borgere i gruppen. Bo-delen oplevede til gengæld at de tog individuelle hensyn ved at " give tid". At arbejde på tværs, - således at personalet i perioder arbejdede både på bostedet og i dagbeskæftigelsen skabte en stor forståelse for hinandens hverdag til gavn for borgerne, og sidegevinsten har været at opleve hinanden som samarbejdspartnere med fælles opgave. Det er en proces, - som tager tid og kræver vilje. 　
  
En dreng fik aldrig ordentligt mad med – var altid ret beskidt at se på og havde en meget voldsom attitude overfor voksne. Han kom fra Kina og ham og hans forældre var tilflyttere. Moren kunne slet ikke dansk, mens faren kunne en smule. Læren
prøvede at forklare dem begge at han skulle have mere mad i skole, da det ikke gik at han ikke fik ordentligt nærring. De smilede og nikkede, men forstod intet af det. En dreng kom fra Brasilien og var tilflytter. Derhjemme snakkede han portugisisk, mens i børnehaven snakkede han dansk. Han skulle oversætte når forældrene skulle sige noget til pædagogerne, da forældrene ikke selv kunne dansk. Dette gav en del problemer, da det måske var noget om drengen der skulle snakkes privat med forældrene, eller evt. beskeder. 

 En dreng på næsten 6år, hvor familien var Jehovas Vidner, måtte ikke være med til fester og aktiviteter, så som jul, påske, fødselsdage osv.
For ham var det ok, at han ikke kunne komme med hjem til et andet barn sammen med gruppen, for at bage jule kager. Eller at han ikke måtte være med til børne fødselsdage. Det var de andre børn fra hans gruppe der ikke kunne forstå det. Selvom pædagogen forklarede dem at han havde en anden religion, og at de pga. det ikke holdt jul og fødselsdage, var det meget svært for børnene, at han ikke var med.
　

• Kan I nævne sammenhænge, hvor kulturforskelle har/kan virke hindrende for den pædagogiske faglighed? F.eks.: Hvilke "klassiske faldgruber" ser I, i kulturmødet mellem pædagog og forældre af anden etnicitet?

 

• Forskellige faggrupper. Forskellige ansvarsområder. 

• Problemer med sproget, tankegange og være måden?  

• Problemer med sproget, forståelsen. Forskellige værdier og etniske forskelle

 

• Kan/bør kulturforskelle være hindrende for den pædagogiske faglighed? 

Kulturforskelle bør ses som udfordring, og ikke som en undskyldning eller forklaring på at noget ikke fungerer. Men ja det kan periodisk være en hindring for pædagogisk faglighed, idet viljen til at skabe en fælles platform skal være 2 vejs. ( men i den periode så er det måske netop den pædagogiske udfordring at gøre kulturforskellen til kultur forståelse)  

Det kan være en udfordring, da det kan være svært at være tilflytter til landet – ofte forstår vi jo ikke hvor eller hvad de kommer fra, eller hvilken historie der ligger bag – det samme med dem; de ved ikke hvem vi er og pludselig skal de finde ud af et helt nyt liv og samfund, så der kan opstå en del problemer. Men som pædagog, er det da væsentligt at kunne sætte sig ind idisse forhindringer og tage dem med et smil. Så begge parter kan få noget indblik i et andet ’liv’, og måske den vej fra, kunne takle barnet/borgeren/brugeren meget bedre.

 Det har noget med personlighed og faglighed at gøre. En pædagog er ikke kun en rent faglig person, men også et menneske med personlighed. Det gælder altså om at balancere mellem personlighed og faglighed. Og især at arbejde professionelt. 

Lilla - Anne D Jensen Rød - Sanne Bruun Grøn - Anna Jensen